Team Ridley-Briançon

Holdet udgøres af passionerede cykelryttere fra Aarhus og omegn, som hver især nærer en dyb kærlighed til sporten. Der trænes året rundt flittigt på landevejene rundt omkring Aarhus, hvor holdet har dets base.

Vi har til hensigt med vores hold, at kunne nyde sporten på vores helt eget plan og på vores præmisser. Vi elsker alle sportens facetter lige fra den ’hårde’ daglige træning, adrenalinen når numrene sættes på ryggen, glæden ved kulfiberhjulenes syngen mod asfalten til også at kunne nyde en afslappet tilværelse med mocca, dolce og vino rosso. Tingene skal hænge sammen på alle plan, så sporten kan gå hånd i hånd med den ’normale’ tilværelse med familie og arbejde vi ellers også prioriterer.

Team Ridley-Briançon skal ses som vores hyldest til den sport, vi alle elsker og nærer så dybe følelser for. Vi vil med holdet sætte fokus på de oplevelser, som altid har tændt vores indre flamme.


Tingene skal hænge sammen på alle plan, så sporten kan gå hånd i hånd med den ’normale’ tilværelse med familie og arbejde vi ellers også prioriterer.

Team Ridley-Briançon vil stille op til motionsklassikkerne i og omkring Østjylland og vi håber, vi med vores tilstedeværelse kan skabe lidt ekstra kolorit på sporten på de danske landeveje.

Share